Opfølgning på valg 2022 til ICF Bestyrelsen 2023+
Den 22. september 2022 udsendte vi en opfordring til alle medlemmer af ICF Danmark om at stille op til valg til bestyrelsen.
De bestyrelsespladser der skulle besættes var:
- 2-3 bestyrelsesmedlemmer for perioden 2023-2024
- 1 suppleant for perioden 2023-2024
Ved ansøgningsfristens udløb var der modtaget tre ansøgninger. To ansøgninger til bestyrelsesmedlem pladserne og en ansøgning til suppleant pladsen.
Opstillingsudvalget, der blev valgt på Generalforsamlingen i marts i år, bestod af:
- Christine Waldmann, PCC (formand)
- Tove Kugle, PCC
- Pia Friberg Krejsager, PCC
Opstillingsudvalget har interviewet de tre kandidater og resultatet blev at:
- Anders Elholm Jeppesen, PCC og Daisy Hilbrands, ACC begge blev valgt som bestyrelsesmedlemmer 2023-2024
- Karsten H. Thygesen blev genvalgt som suppleant for perioden 2023-2024. Karsten har fungeret som suppleant i bestyrelsen i 2021-2022.
Der gennemføres ikke en fysisk valghandling, da antallet af ansøgere matcher de pladser, der skulle besættes.
TAK til Anders, Daisy og Karsten fordi I stillede op og stort tillykke med valget. Vi glæder os til samarbejdet/det fortsatte samarbejde med jer.
Også TAK til opstillingsudvalget for jeres vigtige rolle med at gennemføre valgprocessen, herunder at interviewe kandidaterne.
Ud over de nyvalgte medlemmer til bestyrelsen består bestyrelsen i 2023 af:
- Krister Ekstrøm, præsident
- Michael Skjøt, past præsident
- Sophie Herschtel Keldsen
- Michael C.P. Madsen