Kære coach,
Vi inviterer dig til at deltage i vores udviklingsforløb for professionelle coaches. Forløbet er for dig, der ønsker at udvikle dig som coach og lære af og sammen med andre coaches. Forløbet gennemføres over fire eftermiddage i perioden september til december 2024. Vi mødes i Expand’s lokaler på Amager, A.P.Møllers Alle 9C, 2791 Dragør.
Mål
Der arbejdes i netværket med egen faglig udvikling, fordybelse og læring på vej mod ”next level”, og med en praksisorienteret, uhøjtidelig tilgang til coaching. Rammerne for vores coaching er ICF’s værdier, kernekompetencer og etiske regler.
Det får du på forløbet:
- Nye perspektiver på coaching og det, der virker i udviklende samtaler
- Træning med feed-back – ny læring og nye forståelser
- Forståelse af ICF’s kernekompetencer
- Faglig opdatering
- Læring af og med gruppen og udvikling af dig som coach
Målgruppe
Certificerede og ikke certificerede coaches på vej mod ”next level” – ACC og PCC-niveau.
Form
Møderne vil bestå af:
- 1. Erfarings- og siden sidst-runde. Hvad optager dig lige nu som coach? Hvilke udfordringer står du midt i? Hvilke ønsker har du til egen udvikling?
- 2. Coaching med feedback hvor deltagerne på skift får mulighed for at modtage og give hinanden feedback, ligesom Helene og Michael giver deres feedback.
- 3. Faglig udviklingsdel, hvor vi med afsæt i artikler og andet vil have fokus på vores faglige udvikling og læring. Indholdet af den faglige udviklingsdel beslutter vi fra gang til gang.
Vi søger om CCE-godkendelse for de 4 netværksmøder – i alt 16 timer Core Competencies.
Praktisk
- Møderne afholdes i Expand’s lokaler på A.P. Møllers Allé 9C, 2791 Dragør.
- Der er gratis parkering, og bus 35 kører fra lufthavnen og lige-til-døren i Dragør.
- Der serveres frugt og kaffe/te/vand i forbindelse med møderne.
- Du kan spise medbragt mad før møderne i det fælles køkken.
Datoer efterår 2024 – hver gang klokken 12.30-16.30: Bemærk forskellige ugedage.
- Møde #1 – tirsdag den 10. september, kl. 12.30-16.30
- Møde #2 – onsdag den 9. oktober, kl. 12.30-16.30
- Møde #3 – mandag den 4. november, kl. 12.30-16.30
- Møde #4 – mandag den 2. december, kl. 12.30-16.30
Deltagergebyr for alle 4 møder er 2.850 kr for medlemmer af ICF Danmark.
Deltagergebyr for ikke-medlemmer er 4.850 kr og for medlemmer af ICF Global 3.850 kr.
Du tilmelder dig via linket HER. Herefter modtager du en mail med faktura på deltagergebyret. Din plads på forløbet er bekræftet, når deltagergebyret er betalt.
Begrænset deltagerantal – gruppestørrelse vil være på max. 10 personer og min. 6 personer.
Mødeledere
Helene Aalling: Helene er MCC-certificeret coach med godt 4.500 timers coaching med executives, iværksættere, ledere og teams i private og offentlige virksomheder. Helene er uddannet og certificeret (CPCC) via The Co-active Training Institute samt CTCP-certificeret teamcoach via Team Coaching International.
Helene har været professionel ledelses- og teamcoach siden 2004 og driver Living Leadership ApS. Inden da var hun tværnordisk leder i Nordea med ansvar for bl.a. leder-, team- og organisationsudvikling, undervisning samt salgscoaching i forskellige forretningsområder inden for B2B. Helene har gennemført ICF Marker Assessor Training (Ver 2.0) i 2023. ICF Danmark bestyrelsesmedlem i perioden 2020-2023.
Du kan læse mere om Helene her: https://living-leadership.dk/om-helene-aalling
Michael Skjøt: Michael er MCC-certificeret coach og har arbejdet med coaching i organisationer siden 2007. Fra sin første ICF-certificering i 2007 og frem til i dag har Michael logget 6.200+ timers coaching som business- og executive coach samt teamcoach. Michael arbejder både i Danmark og internationalt.
Michael har 18 års lederbaggrund og international erfaring fra Maersk og SAS, og har siden 2007 haft sin egen virksomhed ”Skjoet – Executive Coaching”, der arbejder med lederudvikling og coaching 1:1 og af teams. Michael har undervist ledere i coaching på ICF akkrediterede uddannelser siden 2008 og har fungeret som mentorcoach siden 2011. Michael har gennemført ICF assessor training 2014/2015 og ICF PCC Marker Assessor Training (Ver 2.0) i 2022. ICF Danmark bestyrelsesmedlem: 2009-2011 (Præsident 2011) og igen 2020-2024 (Præsident 2021-2022), Formand etisk komité januar 2012-juni 2014.
Du kan læse mere om Michael og hans baggrund på: http://skjoet.net/baggrund-og-historie/
Har du behov for at vide mere om udviklingsforløbet, er du meget velkommen til at kontakte Helene eller Michael:
Helene E: haa@living-leadership.dk og Michael E: ms@skjoet.net.
Mange hilsner
ICF Danmark