Er du opmærksom på at der er International Coaching uge den 29. april til 5. maj 2019?
Coaching ugen har naturligvis til formål at gøre reklame for coaching, både når det gælder brugen af coaching men også som ledelsesværktøj i det hele taget.
Den internationale coaching uge er en mulighed for dig, lokalt, at reklamere for din egen coaching virksomhed. Rundt om i verden er det blevet almindeligt at lokale coaches tilbyder gratis coaching eller foredrag om de muligheder, der ligger i at blive coachet eller bruge coaching værktøjer.
Du kan f.eks. udsende en pressemeddelelse eller artikel i din lokale Uge Avis, hvor du fortæller om et specielt tilbud eller event, som du har planlagt at afholde i forbindelse med den internationale coaching uge.
ICF Danmark har udarbejdet et forslag til hvordan en sådan pressemeddelelse kan se ud, så har du noget at starte med.
Hvis du planlægger et event i forbindelse med den internationale coaching uge, må du meget gerne give os besked, så lægger vi det på ICF Danmarks eventkalender så alle kan se hvad der foregår rundt om i landet i denne uge. Send email vedr. event i coaching ugen