Top

Menu

Aktiviteter

ICF Danmark arrangerer løbende workshops, webinarer, netværksarrangementer og coaching konferencer.

En del af ICF’s filosofi er, at coachen hele tiden skal efteruddanne sig. Det giver vi mulighed for lokalt, og der findes masser af muligheder internationalt.

ICF Global Events

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kom med på en workshop i online markedsføring for coaches – Bliv synlig online, og øg din konverteringsrate

10. oktober 2023 kl. 19:00 - 20:30

Kære coach.

Farer du også sommetider vild i markedsføringsjunglen? Måske helt uden af egen fri vilje at være gået derind?

Du vil med al sandsynlighed langt hellere blive ude i det landskab, du kender til fingerspidserne 😊

👉 Nemlig din coachingvirkssomhed og den viden og de kompetencer, du brænder for at hjælpe dine klienter med.

Men hvordan sætter du det landskab på landkortet? Hvordan sikrer du, at du bliver fundet af dem, som har brug for det, du tilbyder?

Markedsføring er for alvor en jungle! Stierne er snørklede og ofte så overgroede af forskellige discipliner og budskaber, at du kan komme til at bruge for meget (dyrebar) tid derinde.

Kom med på en workshop i online markedsføring, og find vejen gennem junglen!

Den 10. og 31 oktober har vi fået lov til at dele en aftenstund med dig og dine kollegaer i ICF.

Mit navn er Solvej, og jeg er ejer af marketingbureauet WorkHero. Vi er specialiserede i online markedsføring for vidensvirksomheder og har særlig stor erfaring i at arbejde sammen med coaches som dig.

Jeg glæder mig til to spændende og konstruktive aftener i dit selskab 😊

Sæt kryds i kalenderen allerede nu, og kom med på:

Bliv synlig online: Sådan finder dine kunder dig: Online workshop den 10. oktober kl. 19-20.30 på Zoom

Øg din konverteringsrate: Gå fra synlighed til flere kunder: Online workshop den 31. oktober kl. 19-20.30 på Zoom

Tilmeld dig HER

De to workshops hænger sammen, og jeg derfor håber jeg, at du vil med på begge 😊

Hvad vi helt konkret skal arbejde med, vil jeg fortælle dig her:

Før hver af de to workshops modtager du et worksheet fra os i WorkHero.

Det er ikke et krav, at du dykker ned i det på forhånd, men det kan gøre det mere konkret og tydeligt, hvordan du bruger de redskaber, du får på workshoppen i din egen coachingvirksomhed.

Bliv synlig online: Sådan finder dine kunder dig

I første workshop arbejder vi med, hvordan du bliver synlig, så dine kunder ikke overser dig og derved går glip af det, du har at tilbyde.

Vi arbejder også med dit syn på markedsføring og hvordan du kan vende den modstand, du eventuelt har mod at markedsføre din virksomhed, så det bliver en mere naturlig og integreret del af dit arbejde.

Og så kigger vi også lidt på de forskellige platforme og hjælper dig med at fokusere, så du undgår at fare vild.

Øg din konverteringsrate: Gå fra synlighed til flere kunder

Når du har fået sat din coachingvirksomhed på landkortet, og dine potentielle kunder kan finde dig, så kunne det i princippet køre som smurt fra her.

Men det er her, du for alvor skal lade markedsføringen og dit eget felt med al den viden, du er passioneret omkring, smelte sammen 🔥

Det er her, du skal vise din ekspertviden og opbygge en relation mellem dig og din målgruppe.

Men hvordan gør du det med fokus på at konvertere din målgruppe til betalende kunder? Og hvordan undgår du, at det bliver en uoverskuelig opgave?

Er der noget, du særligt savner hjælp til?

Programmet er endnu ikke mere fast, end at vi også gerne tager imod input fra dig, der sidder derude 😊

Det allervigtigste er, at du går fra de to workshops med redskaber, der er relevante for dig og de udfordringer, du oplever med markedsføringen i din virksomhed.

Derfor får du her et link til en spørgeskemaundersøgelse, som jeg håber, at du vil udfylde.

Jeg glæder mig til at se dig online den 10. og 31. oktober!

De kærligste markedsføringshep

Solvej

WorkHero

Detaljer

Dato:
10. oktober 2023
Tidspunkt:
19:00 - 20:30

Sted

Online møde