Ved valget i efteråret 2015 var der ikke opstillet en kandidat til president elect posten og der manglede ligeledes en kandidat til et bestyrelsesmedlem.
Bestyrelsen besluttede på bestyrelsesmødet den 21. januar 2016 at afholde valg til president elect posten samt et bestyrelsesmedlem på medlemsmødet den 31. marts 2016 i Århus.
Motiveringen er, at vores forening står uden præsident fra 1. januar 2017 med mindre der indvælges en president elect i løbet af dette år. For at sikre kontinuitet i bestyrelsens arbejde og i vores brancheforeningen, ønsker bestyrelsen allerede fra foråret at få en president elect med i bestyrelsen.
Vores vedtægter nævner ikke specifikt, hvordan en sådan situation skal håndteres, og vi har derfor valgt at benytte § 6.2.5. for at håndtere denne situation.
Stil op
Bestyrelsen i ICF Danmark inviterer hermed medlemmer, der opfylder de formelle krav og har lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet og være med til at forme ICF Danmarks fremtid, til at melde deres interesse.
President elect sidder 1 år (2016) og er derefter President i 2 år (2017 og 2018) ifølge vedtægterne fra marts 2015. Bestyrelsesmedlemmet vælges for 2 år.
Vælger du at kandidere bedes du angive, hvorvidt du ønsker at kandidere som president elect eller bestyrelsesmedlem.
Hvis du kan svare ja til følgende og har lyst til at deltage i organisationens bestyrelsesarbejde så er det bare at sende en e-mail til sekretaer@icfdanmark.dk med dit navn og kontaktinformation. Du vil herefter blive kontaktet af opstillingsudvalget, som kører processen frem til den endelig kandidatliste.
Hvorfor være med
- Være ambassadør for professionel coaching og ICF Danmark
- Bidrage og gøre en forskel
- Brænde for coaching, professionelt virke og at påvirke
- Styrke dit faglige netværk
- Styrke dine kompetencer
- Være medskaber af spændende processer og gode resultater
- Være med til at organisere og føre visioner ud i livet
- Professionalisere vores brancheforening
Krav til bestyrelsesmedlemmer:
- Deltage aktivt i alle bestyrelsesmøder – live og online
- Påtage sig ansvar for konkrete opgaver
- Lede arbejdsgruppe(r)
- Forme vision, mål og strategi for ICF DK og arbejde på det lange seje træk
- Sikre sammenhæng mellem bestyrelsen og medlemmerne
- Sikre sammenhæng mellem vision og strategi
- Udforme organisationen så den understøtter strategien
- Være i stand til at engagere andre
- Bruge i gennemsnit min. 2 timer ugentligt på ICF arbejde og i perioder mere
Vi er et hold – hvad kan du byde ind med?
- Lave og udforme strukturer
- It kompetencer
- Sociale medier
- Markedsføring og Branding
- Kasserer/økonomi
- Organisere
- Engagere + motivere andre
For at stille op, skal du ifølge vedtægterne opfylde følgende kriterier:
- være myndig
- på valgdagen være – og i de senest forudgående tre (3) måneder have været – medlem af ICF Denmark
- opfylder de øvrige krav til personlige og faglige kvalifikationer, som ICF Global til enhver tid måtte fastsætte for bestyrelsesmedlemmer.
- Opstillede kandidater til posten som præsident élect skal senest fem (5) dage før valgdagen være indehaver af en officiel ICF certificering i henhold til ICF til enhver tid gældende certificeringsprogram.
Det vil også være en fordel, hvis du har erfaring fra andet foreningsarbejde, kender til vedtægter, regnskab og budgetplanlægning i øvrigt.
Vi skal have dit ønske om at stille op til bestyrelsen senest mandag den 15. februar kl. 9.00
Alle kandidater kontaktes af opstillingsudvalget, som udformer den endelige kandidatliste.
Bestyrelsen ICF Danmark