Ifm generalforsamlingen onsdag den 23. marts 2022, kl. 15.30-17 skal der vælges et bestyrelsesmedlem (1 år) og en suppleant (2 år) til bestyrelsen
Hvis du har lyst til at påtage dig frivilligt arbejde med fokus på coaching og blive en del af ICF Danmarks bestyrelse som bestyrelsesmedlem eller suppleant, vil vi gerne høre fra dig. Processen starter NU.
Valget foregår elektronisk i uge 11 (14.-20. marts 2022) og blandt alle medlemmer af ICF Danmark og efter reglerne i vedtægterne om valg til bestyrelsen. Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte præsident Michael Skjøt (tlf. 20486378 og e-mail ms@skjoet.net) eller et andet medlem af bestyrelsen.
PRAKTISK
Har du lyst til at stille op, skal du sende en e-mail til opstillingsudvalget via e-mail sekretaer@icfdanmark.dk senest søndag den 13. februar.
I mailen bedes du oplyse:
- Dit navn og dine kontaktoplysninger
- Hvilken post du stiller op til (bestyrelsesmedlem 1 år eller suppleant 2 år)
- Hvad du ønsker at bidrage med i bestyrelsesarbejdet?
DET FORVENTER VI AF DIG
- Du vil påtage dig rollen som ambassadør for coaching og ICF Danmark – du er drevet af din passion for coaching
- Du vil påtage dig at arbejde med konkrete opgaver eller projekter – tidsforbrug varierende, i gennemsnit nogle timer hver uge
- Du er positiv og god til at fejre dine sejre og din læring
- Du tager ansvar og er god til at få ting til at ske – kan omsætte strategi til handling
VI KAN TILBYDE
- Du kommer til at sætte aftryk og være med til at gøre en forskel for coaching
- Vi har tillid til dig og dine kompetencer
- Vi stræber efter sammen at shine som team 12 (vi er der ikke helt endnu)
BESTYRELSEN HAR BRUG FOR EN/FLERE AF FØLGENEDE KOMPETENCER
- Deltage i ICF DK’s sekretariat funktioner – det kunne være kommunikation med nye medlemmer, referatskrivning af bestyrelsesmøder, søge ICF om CCEU-points, oprydning i vores virtuelle arkiv og andre små og store opgaver. Forvent i gennemsnit at skulle bruge nogle timer hver uge på dette arbejde.
- Lyst til at være med til at arrangere og afvikle vores arrangementer – live og virtuelle. Alt fra kontakt til oplægsholdere, kontakt til deltagere, planlægning af halvårs programmer, oplæg til kommunikation om arrangementer på forskellige platforme mm.
Forvent at skulle bruge noget tid april/maj og oktober/november på planlægning af næste halvårs medlemsarrangementer sammen med en/flere bestyrelseskollegaer. Deltagelse ifm afvikling af arrangementer på ad-hoc basis.
Den nuværende bestyrelse, der allerede er valgt for 2022, ser rigtig meget frem til at få dig om bord og samarbejde med dig. Det er:
- Karsten H. Thygesen (suppleant)
- Michael C.P. Madsen
- Sophie Herschtel Keldsen, PCC
- Christophe Kittel, ACC
- Trine Dileng, PCC
- Helene Aalling, PCC
- Karina Juul Jensen, ACC – kasserer
- Krister Ekström, ACC – president elect 2022
- Michael Skjøt, PCC – præsident 2021/2022
Vi håber, du har lyst til at stille op og vil sende en e-mail til opstillingsudvalget via e-mail sekretaer@icfdanmark.dk senest søndag den 13. februar 2022.