Kandidat til President Elect 2016: Karsten H. Thygesen
Jeg sidder i bestyrelsen for ICF Danmark, hvor jeg er kasser, og står for finansielle transaktioner og bilagshåndtering.
Jeg er bestyrelsens tovholder i NyesNetværk, er med i arbejdsgruppen om brandingstrategi, og var med til at arrangere ICF Global konferencen i Malmö i 2014.
Som Elect vil mit mål fortsat være at være med til at skabe en brancheorganisation, som stiller krav til branchen, og som er med til at stille de udviklings- og uddannelsetilbud til rådighed for medlemmerne, som understøtter denne faglige kvalitet.
Jeg betragter ICF Danmark som en medlemsdrevet organisation, og jeg har en insisterende intention om, at vi skal være et netværk af pro-aktive medlemmer.
Når jeg stiller op til Elect, så er det mere for at koordinere meninger, interesser, initiativer, aktiviteter og kommunikationen, end for selv at stå med opgaverne som bestyrelse.
Jeg er optaget af forandringer, der skaber blivende forbedringer. Jeg er god til at ‘vende ny jord’, skabe håb i forandringerne og handlinger i fremtiden.
Mit afsæt er nyere hjerneforskning, 30 års formidlingserfaring, 17 års ledelseserfaring og 10 års erfaring med organisationsarbejde.
Jeg har arbejdet med coaching siden 2009, og siden 2012 har min hovedvægt ligger på executive coaching.
Jeg er på vej til at blive certificeret som ACC, og har PCC undervisnings- og erfaringsniveau inden for rækkevidde.
Ud over at være coach er jeg certificeret i Extended DISC personprofilanlyse for enkeltpersoner og for teams.