Top

Menu

Aktiviteter

ICF Danmark arrangerer løbende workshops, webinarer, netværksarrangementer og coaching konferencer.

En del af ICF’s filosofi er, at coachen hele tiden skal efteruddanne sig. Det giver vi mulighed for lokalt, og der findes masser af muligheder internationalt.

ICF Global Events

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

ICF udviklingsforløb for professionelle coaches

26. september 2022 kl. 12:30 - 6. december 2022 kl. 15:30

Kære coach,

 

Vi inviterer dig til at deltage i vores udviklingsforløb for professionelle coaches. Forløbet gennemføres for tolvte gang, og er for dig der ønsker at udvikle dig som coach og lære af og sammen med andre coaches. Forløbet gennemføres over fire eftermiddage i perioden september-december 2022.

Vi mødes i Expands lokaler på Amager – A.P.Møllers Alle 9C, 2791 Dragør.

Tilmeld dig ved at sende en e-mail til sekretaer@coachingfederation.dk

Du modtager derefter en faktura på e-mail på deltagergebyr. Din plads er bekræftet, når deltagergebyret er betalt.

Mål

Der arbejdes i netværket med egen faglig udvikling, fordybelse og læring på vej mod ”next level” eller certificering og med en praksisorienteret, uhøjtidelig tilgang til coaching. Rammerne for vores coaching er ICF’s værdier, de 8 justerede kernekompetencer fra 2020 og ICF’s etiske regler.  

Det får du på forløbet:

  • Nye perspektiver på coaching og det der virker i udviklende samtaler
  • Masser af træning med feedback – nye perspektiver, nye vinkler og nye måder at se ”svære sager” på
  • Forståelse af ICF’s kernekompetencer 
  • Faglig opdatering
  • Læring af og sammen med gruppen og udvikling af dig som coach 

 

Målgruppe

Certificerede og ikke certificerede coaches på vej mod ”next level” – ACC og PCC niveau.    

 

Form

Møderne vil bestå af: 

1. Erfarings- og siden sidst runde. Hvad optager dig lige nu som coach? Hvilke udfordringer står du overfor? Hvilke ønsker har du til egen udvikling?

2. Coaching med feedback, hvor deltagerne på skift får mulighed for at modtage og give hinanden feedback, ligesom Inger og Michael giver feedback.   

3. Faglig udviklingsdel, hvor vi med afsæt i artikler og indlæg fra deltagere vil have fokus på vores faglige udvikling og læring. Indholdet af den faglige udviklingsdel beslutter vi fra gang til gang.

Vi søger om CCE godkendelse for deltagelse i de 4 netværksmøder – i alt 16 timer Core Competencies.   

 

Praktisk

  • Møderne afholdes i mødelokalet på A.P. Møllers Allé 9C, 2791 Dragør. 
  • Der er gratis parkering og bus 35 går direkte fra lufthavnen og kører lige til døren.

Datoer efterår 2022 – hver gang klokken 12.30-16.30:  Bemærk forskellige ugedage.

Møde 1    Mandag den 26. september 2022

Møde 2    Onsdag den 26. oktober 2022

Møde 3    Onsdag den 16. november 2022

Møde 4    Tirsdag den 6. december 2022

Der serveres frugt og kaffe/te/vand i forbindelse med møderne.

 

Deltagergebyr for alle 4 møder er:

2.550 kr for medlemmer af ICF Danmark.

3.550 kr for medlemmer af ICF Global

4.550 kr hvis man ikke er medlem af ICF

Din plads er bekræftet, når deltagergebyret er betalt.

 

Begrænset deltagerantal – gruppestørrelse vil være på max. 8-10 personer og min. 6 personer

Tilmeld dig ved at sende en e-mail til sekretaer@coachingfederation.dk

Du modtager derefter en faktura på e-mail på deltagergebyr. Din plads er bekræftet, når deltagergebyret er betalt.

 

Mødeledere   

Michael Skjøt: Michael er PCC-certificeret coach og har arbejdet med coaching i organisationer siden 2003. Fra sin ACC-certificering i 2007 og frem til i dag har Michael logget 4.500+ timers coaching som business- og executive coach og teamcoach.

Michael har 20-års lederbaggrund fra Maersk og SAS, og har siden 2007 haft sin egen virksomhed ”Skjoet & Co. – Executive Coaching”, der arbejder med coaching 1:1 og coaching af teams. Michael har undervist i coaching siden 2008 og har arbejdet med mentorcoaching siden 2011. ICF Danmark: bestyrelsesmedlem 2009-2011, Præsident 2011 og igen 2021-2022, Formand etisk komité januar 2012-juni 2014.       

Du kan læse mere om Michael og hans baggrund på: http://skjoet.net/baggrund-og-historie/

 

Inger Maaløe: Inger er PCC-certificeret coach og har arbejdet med coaching i såvel private som offentlige organisationer og har trænet ledere i coaching siden 2003. Inger har underviser- og ledererfaring fra undervisningssektoren med sig, samt 15års arbejde i den finansielle sektor med ledercoaching, teamcoaching og stressforebyggende styrkebaseret coaching. Inger arbejder i dag som selvstændig executive coach med især danske private og og offentlige kunder.

Inger er uddannet systemisk coach fra Dispuk i 2006 samt EMCC-certificeret i individuel coaching og teamcoaching via Attractor i 2008. Inger tog PCC fra Expand i 2012 og har godt 2.100 coachingtimer bag sig. Inger er mangeårigt medlem af EMCC og ICF og var i bestyrelsen for ICF i 2011-2013. I efteråret 2014-2021 afløste Inger Michael som formand for ICF’s etiske komite.

 

Har du behov for at vide mere om udviklingsforløbet, er du meget velkommen til at kontakte Inger eller Michael. Inger på inger@maaloe.com eller tlf. 2080 4485 og Michael på ms@skjoet.net eller tlf. 2048 6378.

 

Mange hilsner

ICF Danmark

Detaljer

Start:
26. september 2022 kl. 12:30
Slut:
6. december 2022 kl. 15:30
Begivenhed Kategori:

Sted

Expand
A.P. Møllers Alle 9 C
Dragør, 2791 Danmark
+ Google Maps