Hvordan gør jeg?
ICFs internationale certificeringsprogram er én af de vigtigste grundpiller i ICF. En ICF certificering signalerer den enkelte coach’s forpligtelse til professionalisme og faglig udvikling. Dette sikrer at alle coaches, der bliver certificeret efter ICFs internationale certificeringsprogram, bliver behandlet og vurderet efter de samme kompetencer og objektive kriterier.
Selve processen med at ansøge og dokumentere uddannelse, antal coachede timer, mentorcoaching med mere, er omfattende og kan virke helt uoverskuelig. Men tag det roligt: Der er på verdensplan over 8.000 coaches med en gyldig ICF certificering. Og der er hjælp at hente:
- ICF har lavet et par gode oversigter over Vejen til en ICF certificering (på engelsk) samt et skema Certificeringskrav til ACC, PCC og MCC (på dansk).
- Lige her kan du læse ICF’s manual til certificeringer. Manualen giver dig svar på mange spørgsmål vedrørende en ICF certificering. Manualen er på engelsk og er i PDF format - Manual vedr. certificering
- Derudover kan du konsultere ICF Gobals hjemmeside. Hvis du har brug for at tale din ansøgning igennem, så brug en allerede ICF-certificeret kollega eller kontakt et medlem af ICF Danmarks bestyrelse. Vi vil gerne hjælpe dig igennem processen.
Vi arbejder i øjeblikket på at nedsætte en arbejdsgruppe med særlig ekspertise i at rådgive vores medlemmer om processen. Hvis du har lyst til at deltage i dette vigtige arbejde, skal du henvende dig til præsidenten.




